Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
artikler

Nytårstalen 2017

Det er blevet tid til årets Nytårstale. Lad os hælde lidt champagne i glasset, og tale lidt om året der er gået.


Ja kære Gamereactor-nation, endnu et år er gået på hæld, og inden champagnen skal flyde i stuerne og fyrværkeriet endnu gang beklæder himlen i alle regnbuens farver, så er det blevet tid til at gøre status. Traditionen på Gamereactor foreskriver nemlig, at chefredaktøren benytter denne højtidelige anledning til at se tilbage på året der er gået, ude i den store verden såvel som herhjemme, og 2017 er ingen undtagelse.

For lad os først lige slå først, at 2017 har været et år præget af tumult, af dualitet, af kaos. Ikke bare ændrer verden omkring os sig drastisk, den giver os også konstant blandede signaler - videreudviklinger og innovation, samt kraftig tilbagegang og reaktionisme, ophøjet morale, samt det stik modsatte. Det har ikke været let at være menneske i 2017, men det betyder ikke at årets gang ikke har været uden lyspunkter. Tvært imod er der mange af dem, men når verden nu kører derudad i femte gear, så kan det være svært at betragte landskabet. Men hele ideen med spil generelt er jo netop eskapisme, at søge flugt fra vores forvirrende verdenssamfund ind i verdener der giver os pusterum, struktur, mening. Det er langt lettere at tage stilling til opgraderingen af Bayeks grej i Assassin's Creed Origins, end det er at finde hoved og hale i det konstant ekskalerende forhold imellem Nordkorea og den vestlige verden.

Men, årets nytårstale må og skal også tage stik af den verden der eksisterer udenfor vores lille snelandskab. Donald Trump er lederen af hvad man bredt kan anse som den frie verden, og de der forventede en mere fattet, mere rolig og mere professionelt gemyt efter den intense valgkampagne var overstået, ja, de tog fejl. Med Robert Muellers undersøgelse i fuld flor kan det meget vel være at Donald Trumps præsidentperiode forkortes, men indtil da lader det til at vi må forbedre os, som vesterlinge, på mere opdeling, på mere adskillelse, og på flere løgne. Ikke bare er internationale samarbejder blevet opbrudt, vores vestlige civilisation står overfor den hidtil største udfordring, at holde sammen på tropperne i et stormvejr, både figurativt såvel som bogstaveligt. Vi der er spilentusiaster men også borgere i orkanens øje, Danmark, må stå sammen om et bedre 2018.

Samme kaos har dog påvirket vores kære spilbranche. På tværs af hele året har tiltagende forbrugerfjendtlighed fra de store udgivere lagt beslag på spilleglæden, hvor Middle-earth: Shadow of War og Star Wars Battlefront II er de mest ekstreme eksempler. Disse spil har dog stukket næsten tilpas frem til at lovgivere, kommissioner og den brede presse er begyndt at samle op på den aggressive implementering af yderligere monetarisering. Naturligvis er den samlede udvikling trist, og det er let at miste modet, men noget tyder til gengæld på at det vil blive en del sværere for de pågældende udgivere at forsøge sig med disse praksisser. Om ikke andet er det slut med at operere i mørket. Og det vel altid noget, er det ikke? Til trods for den ekstreme monetarising, og den lineære singleplayer-oplevelses proklamerede død, så har vi alligevel haft et fabelagtigt spilår, og en god portion af taknemmeligheden for årets kvalitet bør slet og ret rettes mod Nintendo.

Ja, Nintendo har spillet en central rolle i år, og har været med til at holde fast i alt det vi som entusiaster elsker ved vort kære spilmedie. Firmaet befandt sig for alvor i middelmådighedens mudder i udgangen af sidste år med en en forfejlet Wii U-konsol og software af svingende kvalitet. Men med et japansk brøl brast Nintendo ud af den spiral de i flere år havde tumlet ned ad, og kom syngende tilbage på markedet med Nintendo Switch, en maskine fra første øjekast var ambitiøs, forståelig og ultimativt charmerende. Ikke bare det, mange af årets aller bedste spil er kun tilgængelige på den lille hybridkonsol, såsom The Legend of Zelda: Breath of the Wild, Super Mario Odyssey og Mario Kart 8 Deluxe. Og som om det ikke var nok er maskinen også blevet hjem for stærke indie-titler, som Golf Story, Battle Chef Brigade og Snipperclips: Cut it out, together! Om man kan lide Nintendo eller ej, om man synes deres software er spændende eller ej, så har maskinen var altafgørende for at minde de pengegriske pessimister om, at har man kreativ sans og kvalitetsmæssig indsigt, så kan og skal det nok lykkedes. Vi kvitterer med skulderklap og et ærbødigt buk.

Andetsteds har andre spil da også formået at imponere, og været med til at sikre et af de år med de højest gennemsnitlige karakter i Gamereactors lange historie. Wolfenstein II: The New Colossus fortsætter Machine Games voldelige triumftog, Persona 5 udkom til hyldest, Nioh overraskede efter mange års udvikling, Assassin's Creed Origins realiserede endelig seriens potentiale, Nier: Automata beviste at Platinum Games stadig har gnist og Horizon: Zero Dawn satte Guerrilla Games på ny kurs imod stjernerne. Listen er lang, og kvalitetsniveauet har været skyhøjt. Samme niveau er ikke helt blevet gengivet på indie-scenen, hvor der dog er opstået perler som Cuphead, men hvor mange eftertragtede titler ikke helt har leveret som fans forventede. Hverken Rime, Yooka-Laylee, Perception eller Tacoma formåede helt at blæse spilbranchen bagover på samme måde som sidste år, hvor Inside, Stardew Valley og Firewatch gjorde sig uhyre bemærket.

Her på Gamereactor fortsætter vi ufortrødent med at bringe nyheder, artikler, anmeldelser, previews og videomateriale. Videoanmeldelser er blevet introduceret bare for nylig, og en pause til trods fortsætter vi med podcastet The Gamereactor Show, der i 2018 også kommer til at eksistere i lydformat på blandt andet iTunes. Vi har åbnet en redaktion i både Frankrig og Holland, og virksomheden vokser sig støt større, og kan nå en bredere skare af læsere på tværs af Europa. Men, og her kommer jeg, chefredaktøren, i spil, handler det udelukkende om den danske side, og hvordan vi kan tilbyde det bedste indhold til jer, de kære læsere. De mange danske freelancere har nemlig fortsat med at levere den ene kvalitetstekst efter den anden. Anders Mai, Andreas Juul, Jonathan Sørensen, Anders Fischer, Sebastian Sørensen, Claus Larsen, Torben Andersen og Magnus Laursen har alle hjulpet med at gøre Gamereactor til det sted det er, og de har i årets løb fået selskab af nye ansigter, såsom Søren Svanhof, Carl Nielsen og Ketil Skotte. Desuden et særligt tak til Mikael Jensen, der dagligt supplerer med nyheder - det en afgørende hjælp. Jeg ser frem til at arbejde med jer i 2018, og har nydt at se jer vokse i 2017. Jeg selv har fundet mig mere til rette i organisationen, og føler mig langsomt men sikkert mere hjemme som chefredaktør på Gamereactor. Det har taget noget tid, men har selvsikkerheden indfundet sig. Ikke at sige at fejl stadig begås, og at I påpeger dem er altafgørende for Gamereactors kvalitet. Vi har desuden sat yderligere ind på at forstærke vores community med et fornyet fokus på stabile moderatorer, her et særligt tak til Alex2Life og Carmillah, der sørger for at debatten er sober, og at vi sammen støtter op om et styrket community. Sagen er den, at til trods af de mange udfordringer der ligger foran os, om det så er en markant ændring af vores forum, en større fokus på mikrotransaktioner og det konstant tovtrækkeri der eksisterer i at sikre solidt indhold til Gamereactor, så er jeg stolt af siden. Det er jeg faktisk. Jeg er stolt af dens identitet, af det arbejde freelancerne ligger i den, og det community som støtter op om den.

Til syvende og sidst vil jeg udbringe en skål, og det er ikke bare for Gamereactor, men for os allesammen, os der nyder vores lille hjørne af internettet hvor vi kan snakke, debatere, diskutere og generelt dele vores forkærlighed for spil. Den er nemlig værd at fejre. Kaos rager måske udenfor, men på Gamereactor kan vi søge ly, sammen.

Skål!